Millioner af alvorlige kristne i hele verden beder for det jødiske folk og for Guds beskyttelse af israelere, der står over for terrorismen. Herbert Nowitzky, en pensioneret kristen skolelærer i Tyskland, er gået et skridt videre. I sin bekymring over antisemitismens uhæmmede vækst i hele Europa (og særligt i Tyskland) og den usædvanlige, indsmigrende relation mellem regeringerne og den muslimske verden har han appelleret til Volker Kauder, leder for CDU/CSU og højre hånd for tyske kansler Angela Merkel.
Ærede Hr. Kauder!
For et par dage siden kunne man i en annonce på tekst-TV på vores public-service station se, at alle antijødiske udtalelser, altså antisemitiske hændelser, skal rapporteres til myndighederne.
Da De er en bekendende kristen og også nær fortrolig til kansler Angela Merkel og dermed formodentlig har en betydelig indflydelse på hende, vil jeg bede Dem overveje vidnesbyrdet fra Quran [Koranen], Hadith [Muhammads taler] og Muhammads biografi. Der vil De finde en udtalt antisemitisme af en type, man ikke bare finder i muslimske lande, men i stigende grad også i Tyskland.
Det er grunden til, at kansler Merkels erklæring, at islam ”uden tvivl” hører til i Tyskland, for enhver kender af tysk historie, er en utrolig fejlbedømmelse. Hvis det var det eneste – men det er meget værre. Vores land og dets indbyggere oversvømmes og trues af radikale muslimer, der er indoktrineret med antisemitisk lære og befinder sig mellem de millioner af økonomiske migranter og asylsøgere. De kristne imellem dem bliver også forfulgt og truet. Fru Merkel har egenhændigt fattet en beslutning, som åbner Tysklands porte vidt op for muslimer, uden at spørge, hvad vælgerne tænker. Mere masseimmigration sammen med mere antisemitisme ligger foran os.
Den tyske Kansler Angela Merkel og en flytninge tager en selfie
Wolfgang Schäuble, præsident for den tyske Forbundsdag og dens længst siddende medlem, var den første, der erklærede, at ”Islam hører til i Tyskland”, efter et besøg i Tyrkiet for mange år siden.
Den tidligere præsident for Forbundsdagen, Christian Wulff, talte åbent for islam. Han bidrog i betydelig grad til beslutningen om at indføre undervisning i islam i offentlige skoler, begyndende i Hamburg.
Dette blev støttet af kansler Merkel. Men alle burde have indset, at konservativ islam og en liberal-demokratisk samfundsorden er uforenelige. Muslimer siger selv dette, klart og tydeligt. Men ingen lytter.
En anden tidligere præsident for Forbundsdagen fra CDU, Norbert Lammert, gad ikke engang at bringe islam til debat i parlamentet. Tværtimod, den romersk-katolske politiker inviterede flere gange den højeste Sunni-muslimske autoritet, Ahmed Muhammad el-Tayeb, rektor for Al-Azhar-universitetet i Cairo, for at forelæse i Tyskland og lyttede respektfuldt til hans sanerede forklaringer om islam. De velkendte hårde forfølgelser af kristne i muslimske lande anså Lammert det ikke for værd at nævne.
Kansler Merkel aflyste sidste år med kort varsel et møde med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og foretrak at mødes med terroristen Mahmoud Abbas (Abu Mazen, leder af De palæstinensiske Myndigheder) i stedet.
Tidligere udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og Sigmar Gabriel handlede på lignende måde, da de besøgte Israel, men ved to lejligheder valgte at mødes med oppositionsgrupper og derved demonstrativt irettesatte den israelske regering. Ved sit sidste besøg hos de palæstinensiske arabere i Ramallah ærede Steinmeier en morder og ærketerrorist ved at placere en krans ved Yassir Arafats grav. Det var en chokerende handling, der satte spørgsmålstegn ved tysk-jødisk venskab og samarbejde med Israel.
Under dets første kansler i efterkrigstiden, Konrad Adenauer, forpligtede Tyskland sig til at være på Israels side. Er dette fundamentale princip for staten ikke længer gældende?